Fallorka

Um aldamˇtin 1900 haf­i fßum dotti­ Ý hug a­ straumv÷tn ═slands sem runnu ˇßreitt ˙t ß haf Šttu eftir a­ ver­a ver­mŠtar orkulindir. Liti­ var ß ßrnar sem skŠ­a farartßlma sem teki­ h÷f­u tugi mannslÝfa. Eigendur ßnna voru blßfßtŠkir bŠndur sem lÝkt og a­rir ßlitu ■Šr ver­lausar fyrir utan fiskinn sem ef til vill vŠri a­ finna Ý ■eim.

Saga vatnsorkuvera ß ═slandi
FrÝmann B. ArngrÝmsson f. 1855 var fyrsti ma­urinn til a­ hefja barßttu fyrir byggingu vatnsorkuvera ß ═slandi. Hann haf­i flust til Vesturheims 19 ßra gamall og stunda­ ■ar kennslu um hrÝ­. Hann vann Ý sex ßr hjß rafmagnsfyrirtŠki Ý Boston og ■ar afla­i hann sÚr vÝ­tŠkrar ■ekkingar ß ■essum nřja orkugjafa. Hann ßkva­ a­ halda heim til ═slands ßri­ 1894 og kynna ßgŠti rafmagnsins fyrir l÷ndum sÝnum. FrÝmann hÚlt opinberan fyrirlestur Ý ReykjavÝk ■ar sem hann kynnti hugmyndir sÝnar um rafvŠ­ingu bŠjarins, einkum til ljˇsa. Hann lag­i til virkjun Ý Elli­aßm og lagningu rafveitu en undirtektir voru drŠmar.

Fyrsta vatnsaflsst÷­in ß ═slandi reis Ý Hafnarfir­i ßri­ 1904. A­ henni stˇ­ Jˇhannes J. Reykdal trÚsmi­ur, fŠddur 1874 en hann haf­i kynnst vatnsorkuverum Nor­manna ■egar hann fˇr utan til framhaldsnßms Ý i­n sinni. ┴ri­ 1903 setti hann upp trÚsmÝ­averksstŠ­i me­ vatnskn˙num vÚlum Ý Hafnarfir­i og nota­i til ■ess HamarskotslŠk, sem rann Ý gegnum bŠinn. Einnig setti hann 6 kW rafala Ý samband vi­ vatnshjˇli­ sem framleiddi jafnstraum me­ lßgri spennu. B˙na­ur af ■essu tagi var ■eim takm÷rkunum hß­ur a­ ekki var hŠgt a­ lei­a rafmagni­ nema stuttan sp÷l en Ý ■essu tilviki kom ■a­ ekki a­ s÷k vegna nßlŠg­ar virkjunarinnar vi­ notendur. Frß virkjuninni var leitt rafmagn Ý verkstŠ­i Jˇhannesar og a.m.k. tˇlf h˙s ÷nnur, nota­ til raflřsingar. Kveikt var ß ■essum fyrstu rafljˇsum frß vatnsorkuveri ß ═slandi 12. desember 1904. Kostna­urinn var lÝtill vegna hentugra a­stŠ­na en ■etta var stˇrvi­bur­ur Ý raforkus÷gunni og sŠtti miklum tÝ­indum.

┴ Akureyri var Glerßrvirkjun reist ßri­ 1922 og var­ h˙n 250 kW. VatnamŠlingar h÷f­u veri­ litlar ß­ur en rß­ist var Ý framkvŠmdir og af ■vÝ leiddi a­ virkjunin strÝddi vi­ bŠ­i vatnsleysi og Ýsmyndun og kom ■vÝ a­ minni notum en vŠnst var.

Hva­ er virkjun ?
═ vatnsaflsvirkjunum er hreyfiorka straumvatna beislu­ og henni breytt Ý raforku. Vatnsaflsvirkjanir eru nßnast jafn misjafnar og ■Šr eru margar en ■ˇ eru Ý ■eim nokkrir grunn■Šttir. Ůar ß me­al er stÝfla, t.d. Ý ßrfarvegi, sem hŠkkar vatnsbor­i­ og myndar lˇn ofan vi­ stÝfluna. Vi­ lˇni­ eru framhjßrennslisvirki til a­ hleypa vatni ˙r ■egar rennsli inn Ý ■a­ er of miki­ eins og t.d. Ý flˇ­um. Ůetta geta veri­ svok÷llu­ yfirf÷ll, botnrßsir e­a lokuvirki ■ar sem hleypa mß vatni fram hjß virkjuninni. Inntaksmannvirki eru Ý stÝflunni, e­a annars sta­ar vi­ lˇni­ og er hlutverk ■eirra a­ beina vatninu a­ a­rennslisvirkjum. Ůau geta veri­ me­ řmsu mˇti s.s. skur­ir, pÝpur e­a g÷ng. A­rennslisvirkin flytja svo vatni­ a­ ■rřstivatnspÝpu sem liggur a­ snigli vatnsvÚlarinnar Ý st÷­varh˙sinu. VatnsvÚlar geta veri­ fleiri en ein og hefur hver um sig einn hverfil og vatnshjˇl sem vatnsstraumurinn knřr ßfram. Hverfillinn er tengdur vi­ rafal sem breytir fallorku vatnsins Ý raforku me­ ■vÝ a­ lßta vatni­ sn˙a hverfilhjˇlinu.
Vi­ ■a­ snřst segulmagna­ hjˇl Ý rafalnum. Utan me­ ■vÝ eru koparvafningar og vi­ hreyfingu segulsins fer rafstraumur a­ renna um vafningana. Rafstraumurinn er sÝ­an leiddur um hßspennulÝnur ˙t Ý raforkukerfi­.
Frß vatnsvÚlinni fer vatni­ Ý sogrßs, ■a­an ˙r st÷­varh˙sinu ˙t Ý frßrennslisskur­ e­a frßrennslisg÷ng og a­ lokum ˙t Ý farveg ßrinnar ne­an st÷­varh˙ssins.

A­al orkulind ═slendinga er vatnsorkan. Ůa­ er ˇhŠtt a­ segja a­ h˙n sÚ alltaf til sta­ar vegna ■ess a­ ■egar lÝti­ vatn er Ý ßnum ß veturna er notast vi­ ■a­ vatn sem geymt er Ý uppist÷­ulˇnunum til a­ framlei­a rafmagn.

Vatnsafli­ er dřrmŠt au­lind sem okkur ber a­ fara skynsamlega me­, bŠ­i sjßlfra okkar vegna og einnig Ý hnattrŠnu tilliti.

Heimildir: Vatnsaflsvirkjanir ß ═slandi. Helgi M. Sigur­sson (2002)

SvŠ­i

RANG┴RVELLIR, 603 AKUREYRI
KT: 550978-0169
S═MI 460 1300 - FAX 460 1301
NO@NO.IS
OPNUNART═MI ŮJËNUSTUVERS: kL. 8 - 16

BAKVAKT

SÝmar bakvakta utan opnunartÝma

HITAVEITA: 892 7305
VATNSVEITA: 892 7305
FR┴VEITA: 892 7305
RAFVEITA: 892 1514
ËLAFSFJÍRđUR: 893 1814