Ëlafsfj÷r­ur vinnslusvŠ­i

┴ ßrunum 1931-1944 rÚ­ust Ëlafsfir­ingar Ý m÷rg verkefni sem hafa marka­ dj˙p og varanleg spor Ý s÷gu bygg­arlagsins, skapa­ aukin lÝfs■Šgindi og bŠtt hag fyrirtŠkja og einstaklinga m.a. lagningu vatns- og hitaveitu.
Fyrsta bŠjarhitaveitan utan ReykjavÝkur var ß Ëlafsfir­i. ═ ßrslok 1944 var hvert h˙s Ý kaupt˙ninu tengt nřrri hitaveitu en ■ß var hitaveituframkvŠmdum Ý ReykjavÝk enn ekki loki­. Um 700 Ëlafsfir­ingar Ý 150 Ýb˙­um fengu heitt vatn frß Gar­slaug Ý Skeggjabrekkudal.

Upphaf hitaveitu Ëlafsfjar­ar mß rekja til mi­s fjˇr­a ßratugarins. Ůß haf­i UngmennafÚlagi­ veri­ um nokkurt skei­ a­ kanna m÷guleika ß a­ byggja sundlaug og beindust augu manna lengi vel a­ Ësbrekkulandi. Ůar reyndist ekki nŠgjanlega miki­ heitt vatn ■egar til kom og var ■ß fari­ upp Ý Skeggjabrekkudal og a­stŠ­ur kanna­ar ■ar. Vita­ var a­ ■ar haf­i frß ˇmunatÝ­ komi­ upp vatn sem konur h÷f­u nřtt til ■votta.
Hausti­ 1939 fˇru fram rannsˇknir og mŠlingar ß svŠ­inu vi­ Gar­slaug. MŠlingar sřndu a­ hitinn Ý uppsprettunum vi­ Gar­sß var ß bilinu 50-53 ░C og vatnsmagni­ Ý ■eim og Gar­slaug samanlagt um 9,5 l/s. Skipu­ var sÚrst÷k hitaveitunefnd og ger­ ߊtlun um hitaveitu fyrir Ëlafsfj÷r­ vori­ 1942.

═ ßg˙st 1943 var hafist handa vi­ a­ leggja lei­slu frß uppsprettunumátil bŠjarins, alls um 3,5 km lei­. R÷rin voru breskar 5" og 7" asbestpÝpur. Sverari pÝpurnar voru lag­ar frß uppsprettunum og ni­ur a­ Skeggjabrekkuhßlsi en ■a­an og ni­ur Ý bŠinn voru 5" r÷rin notu­. Lei­slan var einangru­ me­ rei­ingi frß Skagafir­i en utan um hann var vafi­ tj÷rupappa og bundi­ um me­ vÝr. L÷gnin var sÝ­an h÷f­ ß moldarhraukum og tyrft yfir.
Fyrst um sinn var vatni­ lßti­ renna ˙t Ý Tj÷rnina vegna ■ess a­ enn var ekki fari­ a­ leggja innanbŠjarkerfi­. Sk÷mmu sÝ­ar var hafist handa vi­áa­ ganga frß tengingum Ý h˙s og breyta mi­st÷­vum enda var ■egar byrja­ a­ grafa upp g÷tur Ý Ëlafsfjar­arkaupt˙ni og leggja lei­slur.

Alls hafa veri­ bora­ar 17 holur ß Skeggjabrekkudal en ßri­ 1962 var fjˇrtßnda holan (Nor­urlandshola, SK-12) boru­ og hefur h˙n veri­ vinnsluholan sÝ­an. H˙n gefur um 23 l/s Ý sjßlfrennsli.á Vatni­ frß Skeggjabrekkudal er um 57 ░C.
Fyrstu ■rjß ßratugina nřtti hitaveitan eing÷ngu heitt vatn af Skeggjabrekkudal en frß 1975 hefur h˙n einnig nřtt jar­hitasvŠ­i­ ß Laugarengi.
┴ Laugarengi hafa alls veri­ bora­ar 4 holur en ■ar hˇfust rannsˇknir ßri­ 1973 ■egar holur 1 og 2 voru bora­ar. áTveimur ßrum sÝ­ar var hola 3 boru­, en h˙n gaf Ý fyrstu um 13,5 l/s Ý sjßlfrennsli og seinna um 24 l/s me­ dŠlingu. ┴ri­ 1982 var hola 4á boru­ og reyndist h˙n t÷luvert afkastameiri en hola 3. SÝ­an ■ß hefur hola 4 veri­ vinnsluhola hitaveitunnar ß ■vÝ svŠ­i og hola 3 er varahola hitaveitunnar. Vatni­ ß Laugarengi er um 66 ░C .

┴ri­ 1999 var nř heitavatnsl÷gn frß Skeggjabrekkudal tekin Ý notkun og gamla asbestl÷gnin frß 1944 afl÷g­. ┴ me­an ß breytingum stˇ­ ■urfti a­ loka fyrir rennsli­ Ý fjˇra daga og flŠddi ■ß ávatn upp ˙r holunum Ý dalnum.

Me­ tilkomu nřju lagnarinnar nřtir hitaveitan meira vatn frß svŠ­inu en nřja l÷gnin er sverari en s˙ gamla og dregur lÝklega yfir 5 l/s meira vatn frß svŠ­inu. Varmatap Ý nřju l÷gninni er a.m.k. 1,5 ░C minna sem skilar sÚr Ý aukinni orkuvinnslu ß svŠ­inu.

Nor­urorka tˇk vi­ Hitaveitu Ëlafsfjar­ar Ý ßrsbyrjun 2006

Heimildir:
Skřrslur Orkustofnunar/═SOR
Au­ur ˙r i­rum jar­ar. Saga hitaveitna og jar­hitanřtingar ß ═slandi.
Hundra­ ßr Ý horninu.

áááááááááááááá

SvŠ­i

RANG┴RVELLIR, 603 AKUREYRI
KT: 550978-0169
S═MI 460 1300 - FAX 460 1301
NO@NO.IS
OPNUNART═MI ŮJËNUSTUVERS: kL. 8 - 16

BAKVAKT

SÝmar bakvakta utan opnunartÝma

HITAVEITA: 892 7305
VATNSVEITA: 892 7305
FR┴VEITA: 892 7305
RAFVEITA: 892 1514
ËLAFSFJÍRđUR: 893 1814