Hitaveitan

Hitaveita Akureyrar var stofnu­ ßri­ 1977, en 27. nˇvember ■a­ ßr var heitu vatni formlega hleypt ß fyrsta h˙si­ sem var Dvalarheimili­ HlÝ­.

┴huginn ß ■vÝ a­ nřta jar­varmann Ý Eyjafir­i ß sÚr langa s÷gu enáfyrstu skrß­u not jar­hitans ß Akureyri er ■egar ßhugamannahˇpar ˙r řmsum fÚl÷gum Ý bŠnum leiddu heitt vatn ˙r lindum Ý Glerßrglj˙fri a­ sundlaug bŠjarins sem var um ■a­ bil ß sama sta­ og Sundlaug Akureyrar stendur Ý dag.

Ůegar fari­ var a­ huga a­ m÷gulegri uppbyggingu hitaveitu var fyrst og fremst horft til ■ekktra jar­hitasvŠ­a Ý nßgrenni Akureyrar, ■.e. Ý Glerßrgili, a­ Reykh˙sum Ý Eyjafir­i og ß Laugalandi ß Ůelam÷rk Ý H÷rgßrdal, en ß ■essum st÷­um var bora­ ■egar ßri­ 1940.á ┴ri­ 1944 var einnig bora­ Ý Kristnesi og aftur 1947. Sama ßr varábora­ a­ Reykh˙sum og Laugalandi Ý Íngulsta­arhreppi (sjß mynd).á ┴rangur ■essa var ekki nŠgjanlegur a­ borga­i sig a­ lei­a vatni­ til Akureyrar.á Aftur var reynt vi­ boranir ßrin 1964 og 1970 en ßrangur ekki nŠgjanlegur og dofnu­u vonir Akureyringa n˙ verulega.

En Ý svonefndri olÝukreppu ß mi­jum ßttunda ßratugnum breyttust vi­horfin verulega og ßstŠ­a ■ˇtti til a­ taka mßli­ upp a­ nřju.á ┴ri­ 1975 voru ■vÝ hafnar frekari rannsˇknir einkum ß Sy­ra Laugalandi og ■ar bora­ar holur me­ jar­bornum J÷tni sem ■ß var nřkominn til landsins.á ┴rangur reyndist ■a­ gˇ­ur a­ hafist var handa vi­ ߊtlanir um uppbyggingu hitaveitu fyrir Akureyri.á Ţmislegt gekk ■vÝ ß Ý vatnsleitinni og vatns÷fluninni Ý upphafi og reyndar lengi sÝ­an, en mikil umskipti ur­u ■egar vinnsla hˇfst ß Arnarnesi vi­ Hjalteyri ßri­ 2003 og hefur h˙n breytt verulega rekstrargrundvelli hitaveitunnar.

Ůann 1. jan˙ar 1993 voruáHitaveita Akureyrar og Vatnsveita Akureyrar sameina­ar ÝáHita-og Vatnsveitu Akureyrar.

A­rar veitur sem sameinast hafa Nor­urorku eru Hitaveita Ëlafsfjar­ar sem Nor­urorka keypti af Ëlafsfjar­arkaupsta­ ßri­ 2005, Hitaveita HrÝseyjar sem Nor­urorka hf. keypti af AkureyrarbŠ eftir sameiningu HrÝseyjar vi­ Akureyri ßri­ 2004. Ůß keypti Nor­urorka Hitaveitu Svalbar­sstrandarhrepps ßri­ 2003 og Hitaveitu Eyjafjar­arsveitar ßri­ 2008 en Ý bß­um tilvikum var kaupver­i­ auk peninga greitt me­ hlutabrÚfum Ý Nor­urorku.

Grřtubakkahreppur og Ůingeyjarsveit ur­u hins vegar hluthafar Ý Nor­urorku hf. Ý tengslum vi­ ßkv÷r­un um uppbyggingu ß Reykjaveitu sem ■jˇnar, Fnjˇskadal og Grřtubakkahreppi en samhli­a ■eirri framkvŠmd keyptu sveitarfÚl÷gin nřtt hlutafÚ Ý Nor­urorku.á Arnarneshreppur, (n˙ H÷rgßrsveit eftir sameiningu Arnarnesshrepps og H÷rgßrbygg­ar), ger­ist hluthafi Ý Nor­urorku hf. Ý tengslum vi­ samning um a­ Nor­urorka keypti og tŠki yfir jar­hitarannsˇknir ß Arnarnesi ßri­ 2002 sem var­ sÝ­an upphafi­ a­ jar­hitavinnslu ß ■vÝ svŠ­i.

SvŠ­i

RANG┴RVELLIR, 603 AKUREYRI
KT: 550978-0169
S═MI 460 1300 - FAX 460 1301
NO@NO.IS
OPNUNART═MI ŮJËNUSTUVERS: kL. 8 - 16

BAKVAKT

SÝmar bakvakta utan opnunartÝma

HITAVEITA: 892 7305
VATNSVEITA: 892 7305
FR┴VEITA: 892 7305
RAFVEITA: 892 1514
ËLAFSFJÍRđUR: 893 1814

Raunt÷lur Nor­urorku

┌tihiti Akureyri   7,0 ░C Vatnsvinnsla 127,5 l/s
DŠling og hitastig frß Laugalandi 23,4 l/s   90,1 ░C
DŠling og hitastig frß Hjalteyri 82,4 l/s   87,2 ░C
Rafmagnsnotkun Akureyri 2,8 MW